Ja, den her opskrift er hurtigere end at ringe efter en nr.8 og en nr.3. Og som bonus lavede min søn sin egen pizza, fra start til slut…nemt!
Der er ingen gær i opskriften, så du ruller dejen ud med det samme, smider noget fyld på, og banker den i ovnen. 1-2-3!
Opskrift til 1 pizza:
- 2 dl hvedemel eller gerne TIPO 00
- 1 dl vand
- 1 tsk salt
- 1 tsk bagepulver
Fremgangsmåde:
- START MED AT TÆNDE OVNEN PÅ VARMESTE SETTING 250 grader -Med bagepladerne i.
- Bland det hele sammen i en skål, og ælt det igennem til en glat dej.
- Rul tyndt ud på bagepapir.
- Put fyld på.
- Hiv bagepapiret over på de varme bageplader, og bag i ca 15-20 min.
Jeg bruger gerne tomat puré evt. med lidt ketchup blandet i. Derefter ost. Og så ellers hvad du ønsker af fyld.
Jeg har på billedet brugt grillet aubergine og squash i min BBQ marinade, lidt pepperoni, frisk basilikum, parmasan og lidt rød pesto.
Voila og velbekommen!
/C.





