Mættende og nem tomat suppe

med hvidløg og røde linser

0

Jeg er så glad for denne suppe. Den er nem, har få ingredienser, mætter pga linserne og så er den iøvrigt også ganske billig i råvarer! Selvfølgelig smager den også godt, ellers ville den jo ikke ligge her på bloggen;-)…

Det er en basis opskrift, som du kan pifte op på mange måder. Tilsæt f.eks. små tern af grøntsager, sammen med løgne eller rist noget bacon eller chorizo og drys ovenpå. En rest er perfekt som tomatsovs til pasta, lasagne eller bolognese. Min søn er vild med den.

Jeg har tilføjet røde linser, for at få nogle gode, mættende plante proteiner. Hvis du ikke er så glad for linser, kan du koge dem helt ud eller blende suppen til sidst.

For inspiration til flere nemme hverdags retter, tjek min 5 minutters One-pot nudler i kokos og rød karry, denne lasagne i en gryde eller den nemmeste pizza som ikke skal hæve!

Opskrift (2 personer):

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 fint hakket løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 lille dåse tomat puré
  • 1 brik tomat passata/1 dåse flåede tomater som er blendede
  • 3 dl vand + 1 bouillon terning opløst deri
  • 1 dl røde linser
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk oregano
  • 0,5 dl fløde, creme cremefraiche eller kokosmælk
  • Evt: 0,5 tsk røget paprika

Fremgangsmåde:

  1. Steg løg og hvidløg i olivenolie i 5-10 min på mellemvarme til de er bløde og let karamelisserede.
  2. Tilsæt tomat puré og steg kort.
  3. Tilsæt vand+bouillon, tomat og de røde linser.
  4. Rør godt rundt, og tilsæt nu sukker, oregano og evt røget paprika.
  5. Lad det simre på lav varme i ca. 20 min, rør jævnligt så linserne ikke brænder fast i bunden.
  6. Du kan vælge at koge det længere, eller blende suppen til sidst for at ‘skjule’ linserne.
  7. Smag den til med salt/peber og sukker. Tilsæt mere vand hvis den er for tyk.

No more articles