Salat med grillet nektarin og asparges og balsamico glaze

NU er vejret endelig med os, og der skal fyres op for grillen!

Den her salat har det hele, sødme fra nektarin og balsamico glazen, knas fra græskar kernerne, syre fra citronen, skarphed fra rødløgne og det salte fra fetaen. Haps! Den passer til det meste, så det er bare at komme igang.

Opskrift 4 personer:

  • 2-3 nektariner (eller ferskner)
  • Spinat som du har lyst, ca 4 håndfulde
  • 4 asparges eller flere
  • 100 g feta
  • 1/2 rødløg
  • 1 citron
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl balsamico
  • 1 lille sjat olivenolie

Fremgangsmåde:

Balsamico glaze: Sæt balsamico til at små koge i en lille gryde. Så snart det reducerer og tykner, tager du det af varmen.

Ristede, saltede græskarkerner: Rist græskarkernerne på en pande til de begynder at poppe og tage farve. Drys lidt salt over over og derefter en lille sjat vand. Sæt tilbage på varmen indtil de er helt tørre igen.

Skær nektariner i både, og citroner i halve. Vend nektariner og asparges i en smule olie med salt og peber. Læg nektariner, asparges og citron på grillen til de har fået lidt farve.

Anret spinat på et fad, med feta og fint snittede rødløg og derefter asparges og nektariner. Dryp balsamico glazen og olivenolien over salaten og drys derefter de ristede græskarkerner over.

Server de grillede citroner ‘on the side’, så kan folk selv squeze lidt citron saft over salaten.

Velbekomme!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*