Surdejs boller De bedste

De er bare så gode disse boller, saftig og sej krumme med et sprødt ydre. De tager lidt tid, men jeg syntes klart det er det værd. Jeg håber du har mod på at prøve.

Opskrift:

  • 4 dl vand
  • 1 dl surdej
  • Evt gær på størrelse med 1 ært, hvis du vil være på den sikre side
  • 250 g hvedemel
  • 100 g rugmel
  • 100 g ølandshvede
  • 1 spsk salt

Fremgangsmåde:

Bland vand, surdej og evt gær sammen i en skål, og tilsæt så mel og salt.

Nu skal der æltes! Hvis du har en røremaskine, er det klart at foretrække. Det har jeg ikke, så jeg bruger min el-pisker med dej-kroge på. Det virker helt fint også. Alternativt kan du godt røre grundigt i dejen med en ske, og så gøre det flere gange med pauser imellem.

Når det er æltet godt sammen, skal du have en meget våd men elastisk dej. Den skal gerne slippe siderne af skålen. Mel er forskelligt og suger derfor også forskelligt. Tilsæt lidt mere hvis du har behov, men endelig ikke for meget. Det skal ikke være en tør dej.

Sæt dejen på køl natten over. Næste morgen stiller du den frem et lunt sted. Lad den stå så længe du har tåldmodighed til, mindst 1 time.

Tænd ovnen på 250 grader over/under varme, med bagepladen deri.

Drys nogle gryn eller kerner ud på bordet, og hæld forsigtigt dejen på. Med en skarp kniv eller dejskraber, hakker du stykker af dejen og lægger dem på et stykke bagepapir. De skal være rustikke, så rod så lidt med dejen som muligt.

Træk bagepapiret over på en brandvarm bradepande og sæt ind i den varme ovn. Sprøjt med lidt vand ind i ovnen og luk hurtigt lågen.

Bag i ca 20 min og se til bollerne. Måske skal de have et øjeblik med lidt varmluft, de skal gerne være mørke og sprøde.

Afkøl let inden du skærer, og husk rigeligt smør!


Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*