Her er en lækker, lun og farverig salat som kan bruges som tilbehør til mange retter.
Opskrift:
I butternut squash (andre græskar som Hokkaido, kan også bruges)
Olivenolie
2 fed hvidløg
2 pære
0,5 dl hele boghvede gryn
Sådan gør du:
Halvér græskaret og skrab kernerne ud. Skær det i tynde både, og vend i et fad med olivenolie, hvidløg og rigeligt salt/peber.
Bag på varmluft 220 grader, i ca 20 min. Det skal tage farve og være mørt.
Imens rister du boghvede grynene på en pande, på mellem varme i ca 5-7 min. De skal tage en smule farve og være helt sprøde.
Anret pænt på et fad, med pære tern, lidt syltet rødløg, havtorn samt noget af lagen derfra som du drypper over. Drys med de ristede boghede gryn, og servér.